Tilbage til oversigten

Fortid og fremtid mødtes under stiftelsesfesten

Mens ni nye, yngre mestre som spritnye medlemmer af KM fik overrakt deres laugsbrev og påhørte oldermandens formaning om at være gode laugsbrødre, modtog Torben Dahm-Hansen diplom og nål for hele 50 års ubrudt medlemskab. Således mødtes fortiden med fremtiden under laugets stiftelsesfest nr. 398, der fandt sted – naturligvis – torsdag den 23. januar 2020.

Trods Nyborgmødet den efterfølgende dag troppede medlemmerne op i stort tal og havde en fornøjelig aften. Taler på gæsternes vegne var Christoffer Susé, direktør i Haandværkerforeningen, og som aftenens underholdende indslag optrådte stand-komikeren Omar Marzouk.

Bare fire af festdeltagerne havde valgt at lade sig transportere direkte fra Stiftelsesfesten til Nyborgmødet med laugets indforskrevne partybus.

Billederne: Ovenfor årets klassebillede – de nyoptagne medlemmer sammen med oldermand Per Vangekjær, samt oldermanden, der overrækker malermester Torben Dahm-Hansen hans 50 års nål.

Find Københavns Malerlaug på

Kontakt

Amaliegade 31
1256 København K

+45 33 15 55 05
post@kbh-malerlaug.dk

CVR 20410019

400 Års jubilæum

I 2022 fejrede Københavns Malerlaug 400 års jubilæum. Hele året igennem blev det fejret med events, gaver og fokus på den gode historie for Københavns Malerlaug.

Københavns Malerlaug © 2026
Fortid og fremtid mødtes under stiftelsesfesten
Form – Bestil produkt eller Eventbilletter